Først vil jeg lige smide en sjov opdatering i forbindelse med sidste blog. Der gik knap en dag efter jeg på Steve Irwin manerer roste Afrika for dets respekt for naturen - før jeg kom gående forbi hotellet, og så hvordan hotelejeren med en rive forsøgte at tage livet af den pludseligt meget kendte edderkop. Der er åbenbart grænser for respekten, og for en hotelejer er det nok ikke den bedste indledning til en dansk kernefamilie med to knægte der til daglig løber fra stankelben, at blive mødt af sådan et krabat i indgangen til receptionen - Afrika eller ej!
Tilbage til højskolen og dens lokale engagement! Når jer derhjemme forhåbentlig har læst de sidste blogs - kan det virke som et ferieparadis, hvor vi højrøvet engang om ugen går ned og klikker nogle billeder af nogle lokale, og derefter vender snuden hjem. Det er bestemt ikke tilfældet, tværtimod. Skolen er ikke noget lokalt foretagende - men samarbejdet med de lokale er utroligt velfungerende og i øvrigt ret væsentligt for opholdet.
Først og fremmest kan vi nævne Hands ón Zanzibar. Dette er en gruppe danskere, der ligesom mig har købt et ophold gennem højskolen. I stedet for de 4 måneders decideret højskoleophold, er Hands ón i stedet decideret arbejde med den lokale landsby. De bor så 100 meter fra højskolen, og på denne tur (projektet er anderledes fra hold til hold) skal de undervise de zanzibarianske børn i engelsk. Nu når vi er inde på sproget engelsk, kan jeg ikke være bekendt ikke at nævne hvor imponerende gode de indfødte er til at snakke. Det er en absurd tanke at du kan rejse rundt i civiliserede lande som Frankrig og Spanien og have gedigene problemer med at kommunikere på engelsk - også kan du komme ned til nedbrudte huse, strømsvigtende forhold, generelt dårlige muligheder og alligevel kan 90 % føre en samtale på engelsk. Imponerende!
Det er dog ikke kun deltagerne på Hands ón der får lov at få god samvittighed. Hver mandag har vi projektdag, og her er opmærksomheden på de lokale unge højest på agendaen. Der er flere forskellige projekter, og jeg har allerede bidt mig fast på et. Har nemlig snakket med min lærer om at oprette et lokalt fodboldhold - og træne små forhåbningsfulde knægte i vestens taktiske fodbold. Der er dykning, adventuretur og rejseuge af fremtidige højdepunkter på højskolen - men jeg må indrømme at jeg næsten glæder mig allermest til dette projekt.
Nu når vi alligevel er i fodboldens verden, har vi også et foretagende på skolen. Det er således at der er et "staff" på ca 15 indfødte på hotellet, som rækker alt fra kokke, chauffører og til hotelejer. Hver onsdag samler staff er hold på 11 spillere, og på modsatte side stiller vi 11 elever op for skolen. Fodboldbanen som ligger lige bag skolen, er selvfølgelig afrikansk - og er derfor noget af en oplevelse. Fra vesten er man i bekendt med ét slags underlag på en bane, hvad enten det er græs, grus eller asfalt. Her har man i stedet rystet posen - så om du løber på græs, sand eller asfalt er ikke til at vide. Af lidt mere eksotiske muligheder, kan der oplyses at chancen for at træde i koekstrementer eller endda blive tacklet af en tidsel på vej mod baglinien er tilstede!
Nok om forholdene, og nok brok - for det er faktisk ret charmerende at spille på sådan en bane. Disse kampe bliver spillet hver onsdag, og derfor stillede vi kampklædte og forventningsfulde op kl 16 i onsdags. Som forberedelse havde en elev og jeg været i byen og købe et sæt hvide og et sæt sorte sportssko - og havde selvfølgelig i den forbindelse byttet skoene rundt, så vi løb rundt med to forskellige farver sko på. For at sætte tingene i relief skal det nævnes at mange fra modsatte hold løb i bare tæer.
Fløjten lød, og fra start af lagde vestens udsendte et hårdt pres. Man skulle tro det var en hvid løgn, men det er fuldstændig sandfærdigt når jeg fortæller at jeg efter ca. 5 minutter snittede et hjørnespark ind, og blev første målscorer for Zanzibar Højskolen Februar 2012! Kampen tippede frem og tilbage, og af højdepunkter kan jeg stolt informere om at jeg ved 2-2 igen viste min afrikanske form og sparkede bolden ind fladt ude fra feltet. Efter 80 minutter stod kampen 4-4, og kampen skulle derfor afgøres ved straffesparkskonkurrence. Jeg startede festen ved at sparke første spark ind, og da de efterfølgende 3 spark sikkert blev sparket ind - kunne vi hyldes som vindere af første fodboldkamp. Det var virkelig en fed oplevelse at spille kampen, og jeg ser i den grad frem til de mange næste onsdage! Efter kampen kunne vi fortjent tage en dukkert i nedenstaaende strand, som jo er temmelig paradis-agtig!
Generelt har denne uge været meget lovende. Vi har haft kulturforståelse, som er et fag der sætter fokus på de barrierer vi oplever primært mellem muslimer og kristne hernede - og hvordan vi skal møde kulturen hernede. Dagen efter stod programmet på miljøkendskab der som ordet hentyder handler om dyrelivet, plantelivet og i det hele taget naturen hernede. Første dag var faget lidt kedeligt, men jeg er sikker på det bliver interessant når vi skal udforske den fantastiske natur som Zanzibar har. Som sidste store fag havde vi i går selvindsigt som handler om dig som individ. Hvordan du bliver et bedre menneske, og hvordan du arbejder med dig selv på den rigtige måde. Normalt er det en kende for hippieagtigt til mig - men jeg syntes faktisk om det første dag. Hver morgen er der tilmed idræt, og der får vi både dyrket crossfit, spillet volleyball og lavet akrobatiske øvelser! I det store billede er jeg meget fortrøstningsfuld overfor fagene, som alle nok i sidste ende skal blive meget indbringende rent læringsmæssigt.
Udover fagene kører resten af højskolen og rigtig godt. Der er masser af sociale arrangementer - og senere i dag skal vi fejre fødselsdag for en på skolen. Paa soendag skal jeg paa noget der hedder Blue Safari, hvor jeg faar snorklet i det fantastisk hav, skal se verdens stoerste trae og skal spise paa en oe som kun er tilstede naar der er lavvande. Der vil helt sikkert komme en blog angaaende den tur! I forbindelse med den snart obligatoriske status omkring mig rent personligt, er der ikke meget nyt. Nyder det stadig efter omstændighederne - men kan stadig ofte ikke få tankerne væk hjemmefra, og væk fra min pige som jeg i øvrigt har været sammen med 2 måneder i dag!
Jeg vil nu gå ud og spise noget frokost, og regner tilmed med at skulle spille lidt bordtennis til eftermiddag, som hotellet nemlig har!
Hakuna Matata!
No comments:
Post a Comment