Stopper du 100 tilfældige folk på strøget i København, og i den forbindelse beder dem sige tre ord der falder dem ind, når de tænker på Afrika – så er sandsynligheden for at ordet ”slaver” bliver nævnt ekstrem stor. Af samme grund, har vi i den netop afsluttede uge, haft om ondskab og slaver i vores undervisning. Med i bagagen hjemmefra, har jeg desværre ikke den store viden omkring slavehandlen, så det har været spændende (og skræmmende) at stifte bekendtskab med gamle bestialske historier om udnyttelse af slaver, og endda tilmed at mærke det på egen hånd som i senere vil forstå hvordan.
Det er nemlig således, at Zanzibar var hovedstation for meget slavehandel, da det er en ø – og tilgangen derfor er en del lettere, end et land hvor du udelukkende har en ”side/kyst” at fragte slaverne til og fra på. På trods af at slavehandel ikke længere er udbredt, så er det bestemt ikke svært at mærke, at det er små hundrede år siden at de sidste slaver blev fragtet frem og tilbage af araberne. Lige præcis derfor, var vi i onsdags på slave-ekskursion, som indeholdte et besøg til den største by på Zanzibar (Stone Town).
Efter rundtur i den flotte kirke, blev vi tilskuere til en vaskeægte slaverkælder, hvor man i små rum smed 70 slaver ned (liggende oven på hinanden) i rivende mørke i flere døgn, før de blev smidt op til auktion på markedet. Man har bibeholdt disse slaverum med de originale kæder som man satte slaverne sammen med, så det var en noget grim oplevelse at stå inde i et rum, hvor man ved at flere hundredetusind underminerede og udnyttede slaver har siddet på hinanden uden føde, og ventet på et katastrofalt og uværdigt liv. Videre fra den noget rammende oplevelse, og op til det slavemonument som er går verden over som et af de mest kunstneriske monumenter hvad slavehandlen angår, og som står på Zanzibar i dets originale tegn.
Da dette var overstået, blev vi igen fragtet over til vores taxa, og blev kørt i en lille halv time til et noget naturrigt område væk fra byen. Pandelamperne skulle findes frem, og det viste sig at det var en decideret slavegrotte vi skulle ned i. Slavegrotterne blev generelt brugt på samme måde som slavekældrene, men de kunne huse flere – og samtidig var de så langt fra byen, og så langt ude i ingenting, at det var langt nemmere at skjule, da den moralske opbakning til slavehandlen i slutningen af 1800-tallet vendte rundt til at blive forkastet rundt omkring i det europæiske lande, hvor næsten alle før havde udnyttet det (inklusiv Danmark).
Da vi trådte ned i grotten, sank jeg pludseligt 10 centimeter, fik mørkt hår – og fik i samme omvending fornavnet ”Bear”. Det følte jeg i hvert fald! Dette var adventure! Vi blev hurtige enige om at tage en sværeste rute i grotten, og den gik opad! Specielt var det, at der ingen sikkerhed var – så lavede du et fejltrin på vej opad en glat sten, så kunne det sagtens udarte sig i et brækket ben eller lignende. I en lille halvtime kæmpede vi os opad skarpe sten i selskab med flagermus og vanvittige insekter. Jeg må indrømme at jeg er blevet en rigtig mand hvad angår insekter og lignende, men i slutningen af turen blev de ellers rykkede grænser, i den grad overskredet. Jeg ligger nemlig som den forreste elev i karavanen, og skal som den næsten sidste udfordring kravle hen ad jorden med kun en 80 centimeter til loftet. På et tidspunkt bliver vi bedt om at stoppe i et kort øjeblik, og der laver jeg så den største fejl jeg længe har lavet. Jeg vælger nemlig at orintere mig rundt omkring mig med min pandelampe, og da spotlightet rammer et hjørne i ”loftet” 2-3 meter fra mig, ser jeg den største edderkop jeg nogensinde har set – og nogensinde kommer til at se.
Bæstet som jeg senere navngiver den, er på størrelse med en CD og er en såkaldt ”camel spider” som jeg flere gange har set spise skorpioner og andre predatorer på Discovery Channel. Stolt bevarer jeg overblikket, men må bagefter indrømme at det ikke var en umiddelbar rar oplevelse at ligge uden mulighed for at træde i aktion, med en enorm edderkop kravlende få meter fra en. Jeg kunne grundet mørket ikke få et billede af edderkoppen, men gør jer den tjeneste at skrive ”camel spider” på google, og forestille jer hvilket følelse der ville gå gennem hovedet på jer, hvis i så sådan en. Det var dog ikke værre end at jeg 5 minutter senere kravlede to meter op via. en lille skakt med klatre-teknikken hvor du presser benene mod hver væg hårdt, og derved kom op til virkeligheden igen. Umiddelbart efter røg vi ind i taxaen, og hjemad efter en hård tur – hvor flere var chokerede efter en noget grænseoverskridende grotteoplevelse, stærkt afsluttet af den store edderkop.
Udover ovenstående vidensbegærlige tur, var jeg i weekenden et visit forbi den største by i Tanzania, nemlig byen Dar Es Salaam. Fredag eftermiddag satte vi os en i færgen, der dagligt fragter rejsende fra Zanzibar og til selve Tanzania. Selve kvaliteten af færgen chokerede os alle, der mildest talt havde regnet med en pensioneret dykkerbåd – men blev mødt af en flot færge med aircondition, lædersæder og godt personale. Da vi to timer senere lagde os til kaj, skulle vi finde et hotel – hvilket skulle vise sig ikke at være en just nem opgave. Det blev dog klaret, og efter hurtigt at have smidt tingene på hotelværelset – pejede vi en taxa, og bad chaufføren fragte os til en sushi restaurant vi havde fået anbefalet hjemmefra. Anbefalingen var på sin plads, for det var en fantastisk omgang sushi som vi fik konsumeret i de følgende to-tre timer.
Da det var en regulær drengetur vi var på, blev næste taxa ude foran restauranten bedt om at transportere os til ”New Africa Casino”. Selvfølgelig skulle vi på kasino! Som en del af den store feinschmecker aften havde vi selvfølgelig trukket i det fine tøj, og så blev pladserne rundt om roulette-bordet ellers indtaget. Udbyttet af aftenen var meget forskelligt, men stolt kan jeg oplyse at jeg trak mig sejrsrigt ud med et overskud på små 700 danske kroner takket være den lille sølvkugles store trang til at lande på rød farve. Som endnu en del af aftenen, havde vi valgt at smide en sjat ind i en pulje (200 kr hver) og samle alle 7 indskud, og smide dem på rød farve. Desværre endte dette i et nederlag, hvilket dog heldigvis ikke trak det ellers fremragende humør ned. Resten af aftenen foregik på et diskotek, hvor den gode stemning fortsatte og cementerede en god aften.
Uret ringede 3 timer efter at vi havde ramt bræderne, da vi dagen forinden havde bestilt bord til morgenmadsbrunch på Hilton Hotel, der i forvejen var blevet omtalt som en enorm opdagelse, især taget vores normale meget trivielle morgenmad i mente. Det var den tilsyneladende også, hvilket også var udslagsgivende for at vi tog den dagen efter igen. Resten af weekenden foregik med lidt shopping, hvor jeg erhvervede mig en ægte Real Madrid trøje for kasino-pengene, og ellers bare ”nydelse” af byen!
Så nu er jeg hjemme igen, og er begyndt at tælle ned til den store dag på mandag, hvor vi indleder turens vel nok højdepunkt – Adventure Turen. Hvad angår højdepunkter, er jeg i øvrigt kommet på andre tanker i forbindelse med rejseugen. Har tidligere været helt sikker på at Kilmanjaro skulle bestiges, men er i stedet besluttet mig for at jeg taget det kendte Tazara tog der i 48 timer fragter dig fra Tanzania og ned gennem nationalparker og bjergsletter gennem Zambia, for til sidst at ende ved Victoria Falls, som vel nok anses som det mest fantastiske stykke natur i Afrika. Når det så er oplevet, skal jeg videre til Livingstone, som er en rigtig adrenalin-by. Der har jeg planer om at springe bungeejump (faktisk på bro hvor australierens line knækkede i vinters), riverrafte og en masse andre vilde ting! Det er både prisen som er en del lavere i forhold til Kilmanjaro, men også de forskellige oplevelser man får – der har gjort at jeg har ændret min holdning en smule.
Puha, langt indlæg igen! Sådan er det, når man har så meget at fortælle, og det bliver nok endnu værre næste gang – som desværre er om meget lang tid grundet min tur. Hav det dejligt derhjemme! Glæder mig til jeres forhåbentligt sendte lakridser snart rammer vores ø! Jeg længes!
Hakuna Matata!
