Circle of Life

Circle of Life er titlen på soundtracket til den film, som for mange små børn er første "smagsprøve" på hvad Afrika er. De majæstatiske toner i sammenspil med bavianen "Rafiki" (ven på swahili) der løfter den kommende konge "Simba" foran en ekstatisk flok med blandet slik fra hele Afrikas dyreliv, er for mange en sikker opskrift på gåsehud - og for nok de fleste, blot en af de bedste introer nogensinde lavet rent filmisk.

Nu er dette jo ikke analyse af Disney film, men derimod en rejseblog - og derfor er der selvfølgelig en mening med ovenstående. Det er nemlig en stor oplevelse, at leve blandt små stankelben og fluer - for at sætte sig  ind i en flyver i 15 timer, og pludselig være i omgivelser hvor dyrene er vokset 3-4 gange - og hvor dyr man kun har set på film, pludselig ofte hilser på dine fødder.

Men det er en del af Afrika! Billedet af edderkoppen, er ikke blot en edderkop jeg fandt på en tur - men en edderkop som har siddet ved indgangen til det nærliggende hotel i en måned nu. I Danmark havde den været blevet tilintetgjort i samme sekund som en gæst havde gjort opmærksom på den, men her er det blot en del af naturen.

Jer der kender mig, ved sikkert godt at jeg ikke er den første der melder mig til at fjerne insekter og lignende. Mildest talt lider jeg af galoperende araknofobi og angst til andre små skabninger, og jeg havde derfor set frem til hvordan jeg ville reagere når jeg kom herned. Ganske overraskende har jeg faktisk allerede vænnet mig til omstændighederne. Det er bestemt ikke lig med at jeg a'er ovenstående edderkop - men firben og kakerlakker bliver let passeret uden større skavanker, og jeg har da stået direkte under edderkoppen og taget billeder - så jeg er ret stolt.

En anden opsigtsvækkende historie omkring dyrelivet hernede, blev til tidligere i dag. 4 drenge og jeg gik tur nede i byen, da vi pludselig fik øje på en ged der lå og slikkede et lille gedekid rent. Ved nærmere udforskning, fandt vi ud af at geden lige havde født det lille gedekid - og det var virkelig et specielt syn. Som
i kan se på billedet - er der rester af blod og andre væsker, samt et lille kid der forsøgte at komme på benene - en virkelig absurd men bekræftelse oplevelse. Det sker tit hernede, at man oplever ting hvor man virkelig bliver mindet om at man er i Afrika, og dette var bestemt sådan et tilfælde!

Fra gennemgang af Afrikas dyreliv, og videre til selve højskolen! Vi er blevet fuldtallige, og har de sidste par dage haft en masse introlege - og det begynder nu rigtig at føles som en højskole. Før de "nye" kom, var de 4 drenge der udover mig var på skolen - alle fra Jylland. Nu er jeg ikke tilhænger af den traditionelle kamp mod jyder, men må alligevel erklære mig utrolig tilfreds, over at der blandt de nye er en dreng fra københavn - som jeg endda er havnet på værelse med! Det betyder en del, at have en som har den samme humor som en - og som minder en del om en!

Udover introlegene, har vi også dyrket en del sport - hvilket jeg elsker! I går vandt jeg og 2 drenge en 3 sæts volleyball kamp over 3 mandlige lærere på højskolen. Det var en stor fornøjelse! Udover at de aldrig har tabt så tidligt i forløbet (eleverne bliver altid bedre til volleyball i løbet af forløbet), så vandt vi hver i sær en øl, som vi sammen med de 3 lærere bagefter nød i strandkanten! Udover at jeg allerede nu har rykket mig en del i volleyball, kan jeg med sikkerhed også imponere en del med nogle vilde frisbeekast på de danske strande til sommer - for desuden at jeg kaster en del med den hernede, så er vores ene idrætslærer en meget rutineret ultimate frisbee spiller - så ham har lovet at oplære mig!

I morgen begynder vi rigtigt på højskolen. Op klokken 7 til idræt - og derefter skal vi ind til hovedstaden på Zanzibar og snakke med de indfødte. Det bliver dejligt at tiden kommer til at gå lidt hurtigere - når nu man har noget derhjemme man ikke kan vente med at se igen!

Alt i alt er det dog dejligt hernede. Vejret er stadig vanvittigt - og næsten for varmt om aftenen/natten. Går rundt i bar overkrop hele dagen - selv i skygge, da man ikke kan holde andet ud. Glæder mig til at komme rigtigt igang, og nogle af os drenge har allerede halvt besluttet at vi vil ud og svømme med delfiner på søndag. Hav det godt derhjemme i Danmark. Husk at disse billeder blot er en brøkdel så imponerende, som dem der senere i forløbet vil komme. Glæd jer!

Hakuna Matata.. Vi snakkes ved!

'Water, Water, Water...'

Ovenstående sætning bliver man ofte mødt med, når man tvinger sig væk fra selve højskolen, og I stedet besøger landsbyen Paje. Ganske korrekt er Zanzibar et ferieparadis – især for velhavende amerikanere o. lign, men den diamatrale modsætning i form af fattige familier findes også, når du som tidligere nævnt begiver dig ud i landsbyerne.

At komme som tryghedsnarkoman i Danmark, og møde levevilkår som disse er et stort kulturchok. En ting er at læse om sultekatastrofer i Afrika, men pludselig at være live-tilskuer til dem er i en hel anden boldbane. Hvordan en tår vand excentrist bliver modtaget, og i det hele taget hvordan DU som turist bliver modtaget er imponerende, især sammenlignet med den mentalitet der hersker hjemme i Danmark.

Tidligere i dag begik jeg mig ud på en tur i den lokale landsby, for at snakke med de indfødte. Og hvilken oplevelse.Det er en fornøjelse at opleve den åbenhed som både børn og voksne kommer med. ’Djambo!’ bliver det sagt fra få og må, som er det afrikanske udtryk for ’Hej turist’. Børn kommer farende for at se på de store kamera jeg render rundt med, og som de aldrig nogensinde får lov at eje. Det er livsbekræftende i den grad, at tage et billede af en lille knægt, for derefter at vise ham billedet, og se ham grine euforisk, da han aldrig rigtigt har set sig selv i et spejl, eller i et kameradisplay for den sags skyld.

Videre fra de små søde børn, og til den ældre mand der sad og flettede noget der lignede bambus. Næsten uden en tand i munden, fik jeg hans livshistorie, og det endte da også meget godt, da jeg fik svaret ja paa Swahili (ndiyo) som jeg ikke forstod, og pludselig blev jeg sendt af sted af hans nevø, som viste mig ned til stranden. Jeg havde åbenbart svaret ja til om jeg kunne lidt at svømme. Det overskud og den livsglæde taget vilkaarene i betragtning, kan vi alle misunde hjemme i det kolde nord.

Vi har alle i vores unge dage, på gode Løvernes Konge manerer gået rundt og sunget ’Hakuna Matata, er det klogeste ord...’, uden egentligt at kende betydningen. Hakuna Matata betyder ’no worries’ på Swahili, og er nærmest en trosretning hernede. Strømmen går flere gange om dagen, internettet ligeså og mange vandet er ikke koldt – men... Hakuna Matata! Vi har det vi har, og det skal man være tilfreds med. Jeg har endnu ikke oplevet en negativ zanzibarianer, og det er imponerende.

Jeg har nu på turen indtil videre tilbragt tid i klasselokalet, været på stranden, drukket øl, spillet volleyball og ligget i hængekøjer – men stadig var turen i dag til dato det bedste jeg har gjort på turen. Jeg havde hjemmefra beredt mig på et kulturchok af de store, men jeg blev alligevel overrasket i dag. Jeg kunne sagtens overveje om den obligatoriske løbetur jeg har sat mig for hver morgen, skulle udskiftes med en rundtur i landsbyen – både for at øve mit Swahili, men endnu mere for at mærke livsglæden hernede.

Rent personligt er meget ikke ændret siden sidst. Savn er stadig en stor del af hverdagen hernede, men det må man tage med, og blot prise sig lykkelig over at man har noget at savne så meget. 4 maaneder skal nok gå hurtigt i sidste ende, også har jeg nok en lidt bedre afslutning hernede end de andre kan jeg sige til mig selv, når jeg til den tid for alvor kan se lyset for enden af tunnellen.

Som nævnt i den tidligere blog, kommer resten af højskolen på fredag, og det bliver der set frem til. Derfor er det også afslutningen paa Swahili kurset de næste to dage, hvor vi har lært rigtig meget. Swahili er utrolig nemt sammenlignet med andre sprog, og jeg kan sagtens nogenlunde føre en samtale med folk hernede nu.

Hvad angår bloggen, må i meget gerne dele den til folk hvis i har lyst, da den udover at være lavet til mine nærmeste, også er en ting som jeg længe har tænkt på at begynde på. At få folks respons på bloggen ville derfor give mig mulighed for forbedring, og ideen er også at den skal bruges til studierelevante ting i fremtiden.

I hører fra mig! HAKUNA MATATA!

Hello Zanzibar!

Hej allesammen. Mit navn er Sebastian, og jeg vil benytte denne blog til at underette om de ferier jeg nu engang tager paa. De naeste 4 maaneder vil det dreje som et helt specielt hoejskoleophold.

For smaa 20 maaneder siden hoerte jeg for foerste gang om Zanzibar Hoejskolen. En hoejskole beliggende paa stranden, paa den populaere afrikanske ferie oe Zanzibar, ud for Tanzanias kyst. Jeg var solgt fra starten, for samtidig med ovenstaaende ’luksus’, stod der mere relevante ting paa papiret som fagene Selvindsigt, Kulturforstaaelse og et nyt sprog i form af Swahili.

Jeg bestilte derfor opholdet sidste sommer, og har siden glaedet mig enormt meget. Da juletiden boed sig moedte jeg en dejlig pige som i dag er min kaereste, og det har derfor taget lidt af glaedelsen vaek.

Udover ovenstaaende fag, skal jeg have et dykkercertifikat, paa en 14 dages adventure tur, have en rejseuge hvor destinationen er valgfri (bestigning af kilmanjaro muligvis) samt en masse idraet ogsaa. Har sparet op til opholdet i halvandet sabbataar, saa pengene er samlet med blod, sved og taarer.

Fra forhistorien, til selve rejsen – for d. 14 februar var afgangsdato fra Kastrup Lufthavn. Smaa 40 spaendte ’unge’ moedte op, kampklaedte til 4 maaneder paa den afrikanske oestkyst. Et lille stop i baade Frankfurt, og etiopiske Addis Ababa udartede sig i en samlet rejsetid paa smaa 21 timer.

Kl. 14.50 landede vores fly i Stone Town, som er den beskedne hovedstad paa Zanzibar. Med gode amerikanske manerer, skulle vi igang med den store ’test’ foer vores visum kunne blive lavet. 4 forskellige fingeraftryk samt udfyldelse af en stor blanket senere var vi hver i saer indehaver at et visum til 4 maaneder paa Zanzibar.

Ude foran lufthavnen blev vi hentet i en saakaldt Dala Dala, som er et af de mest benyttede transportmidler paa oen. En slags ’truck’ med et lad hvor man kan sidde inde under et tag, hvor man paa taget smider bagage – meget praktisk og funktionelt! Efter en time, hvor man for foerste gang blev introduceret til de afrikanske (skraemmende) levevilkaar som vi til daglig hoerer om i Danmark, stod vi foran hoejskolen. Godt kvaestede efter en haard rejsedag, blev vi indlogeret paa forskellige varaelser (i hold af enten 2,3 eller 4 personer). Selv fik jeg sammen med en dreng lov til at bo i ’bandaen’ som adskiller sig fra de andre ’bungalows’. I bandaen er der ikke noget toilet, men derimod er hytten noget mere charmerende, og vi var begge tilfredse.

En hurtig udpakning, og hurtigt ned til den azurblaa strand, som Zanzibar er saa kendt for. Mange – inklusiv jeg selv – havde naerstuderet strandbilleder fra oen, og vi var ikke skuffede. Stranden er daekket af et hvidt sandlag, og forvolder sig derefter ud i et fantastisk hav. Paa den anden side er der bedaekket med palmer – altsaa et rent paradis. Grundet nogle geografiske termer jeg ikke vil rode mig ud i, er der dog generelt meget lavvande her. Tit kan man gaa en hel kilometer ud, og soppe i vandet.

Da en stor del af ’kurset’ er at laere Swahili, har man i aar lavet et specielt intensivt Swahili kursus. Dette kunne man tilmelde sig, for en lille tand ekstra penge. Det valgte cirka. halvdelen at goere, og derfor er vi kommet 11 dage herned foer, for at blive bedre til sproget. Dette har sine ulemper i form af at man ikke vil have denne ’trup’ saa sammentoemret, da resten af holdet kommer paa fredag, og da det reelt set foerst er der at der skal vaere hojskolestemning.

Derfor er dagene gaaet meget trivielt, med 4 timers Swahili, og ellers bare maaltider, stranden og et bare enkelte spil volleyball. Vi har ogsaa en bar paa skolen, som min roomie og jeg staar for, og der er da ogsaa roeget et par oel indenbors.

Hvad der angaar mig rent personligt, er jeg faldet nogenlunde til paa skolen. Jeg kan lide menneskerne, kan lide stedet – og kan ogsaa lide den maade hvorpaa det bliver styret. Desvaerre har jeg dog lidt af noget af et savn til min kaereste, som har gjort at jeg har brugt en del tid paa at vaere i roeret med hende. Det kan virke lidt asocialt paa en hoejskole, men lige nu er det rigtig rart at faa snakket med den person som man taenker paa hele tiden.

Jeg glaeder mig dog til fredag, hvor resten kommer – og hvor vi derefter vil faa flere forskellige fag. Derudover skulle vi ogsaa gerne faa noget mere frihed, saa vi kan tage paa diverse udflugter. Eksempelvis kan man svoemme med delfiner, komme paa en tur ud til en oe med specielle aber eller bare tage til et stort marked.

Jeg vil opdatere bloggen loebende som rejsen tager fart, og naeste gang vil det med stor sandsynlighed blive en opdatering omkring hvordan det er blevet nu naar de nye ansigter er ankommet.

Hav det godt i Danmark!