Ovenstående sætning bliver man ofte mødt med, når man tvinger sig væk fra selve højskolen, og I stedet besøger landsbyen Paje. Ganske korrekt er Zanzibar et ferieparadis – især for velhavende amerikanere o. lign, men den diamatrale modsætning i form af fattige familier findes også, når du som tidligere nævnt begiver dig ud i landsbyerne.
At komme som tryghedsnarkoman i Danmark, og møde levevilkår som disse er et stort kulturchok. En ting er at læse om sultekatastrofer i Afrika, men pludselig at være live-tilskuer til dem er i en hel anden boldbane. Hvordan en tår vand excentrist bliver modtaget, og i det hele taget hvordan DU som turist bliver modtaget er imponerende, især sammenlignet med den mentalitet der hersker hjemme i Danmark.
Tidligere i dag begik jeg mig ud på en tur i den lokale landsby, for at snakke med de indfødte. Og hvilken oplevelse.Det er en fornøjelse at opleve den åbenhed som både børn og voksne kommer med. ’Djambo!’ bliver det sagt fra få og må, som er det afrikanske udtryk for ’Hej turist’. Børn kommer farende for at se på de store kamera jeg render rundt med, og som de aldrig nogensinde får lov at eje. Det er livsbekræftende i den grad, at tage et billede af en lille knægt, for derefter at vise ham billedet, og se ham grine euforisk, da han aldrig rigtigt har set sig selv i et spejl, eller i et kameradisplay for den sags skyld.
Videre fra de små søde børn, og til den ældre mand der sad og flettede noget der lignede bambus. Næsten uden en tand i munden, fik jeg hans livshistorie, og det endte da også meget godt, da jeg fik svaret ja paa Swahili (ndiyo) som jeg ikke forstod, og pludselig blev jeg sendt af sted af hans nevø, som viste mig ned til stranden. Jeg havde åbenbart svaret ja til om jeg kunne lidt at svømme. Det overskud og den livsglæde taget vilkaarene i betragtning, kan vi alle misunde hjemme i det kolde nord.
Vi har alle i vores unge dage, på gode Løvernes Konge manerer gået rundt og sunget ’Hakuna Matata, er det klogeste ord...’, uden egentligt at kende betydningen. Hakuna Matata betyder ’no worries’ på Swahili, og er nærmest en trosretning hernede. Strømmen går flere gange om dagen, internettet ligeså og mange vandet er ikke koldt – men... Hakuna Matata! Vi har det vi har, og det skal man være tilfreds med. Jeg har endnu ikke oplevet en negativ zanzibarianer, og det er imponerende.
Jeg har nu på turen indtil videre tilbragt tid i klasselokalet, været på stranden, drukket øl, spillet volleyball og ligget i hængekøjer – men stadig var turen i dag til dato det bedste jeg har gjort på turen. Jeg havde hjemmefra beredt mig på et kulturchok af de store, men jeg blev alligevel overrasket i dag. Jeg kunne sagtens overveje om den obligatoriske løbetur jeg har sat mig for hver morgen, skulle udskiftes med en rundtur i landsbyen – både for at øve mit Swahili, men endnu mere for at mærke livsglæden hernede.
Rent personligt er meget ikke ændret siden sidst. Savn er stadig en stor del af hverdagen hernede, men det må man tage med, og blot prise sig lykkelig over at man har noget at savne så meget. 4 maaneder skal nok gå hurtigt i sidste ende, også har jeg nok en lidt bedre afslutning hernede end de andre kan jeg sige til mig selv, når jeg til den tid for alvor kan se lyset for enden af tunnellen.
Som nævnt i den tidligere blog, kommer resten af højskolen på fredag, og det bliver der set frem til. Derfor er det også afslutningen paa Swahili kurset de næste to dage, hvor vi har lært rigtig meget. Swahili er utrolig nemt sammenlignet med andre sprog, og jeg kan sagtens nogenlunde føre en samtale med folk hernede nu.
Hvad angår bloggen, må i meget gerne dele den til folk hvis i har lyst, da den udover at være lavet til mine nærmeste, også er en ting som jeg længe har tænkt på at begynde på. At få folks respons på bloggen ville derfor give mig mulighed for forbedring, og ideen er også at den skal bruges til studierelevante ting i fremtiden.
I hører fra mig! HAKUNA MATATA!
No comments:
Post a Comment