This Is Africa

T.I.A udbryder folk med latter, når man efter 7 dage uden net forsøger at få en tidshorisont på, hvornår det kommer igen. T.I.A står for This Is Africa, og hentyder ret beset at tingene sker når det sker. Når det så er sagt, kan i regne ud hvorfor i først får et indlæg nu – nemlig som følge af at nettet først i dag er kommet til at virke, for oplevelserne har nemlig været der!

Sidst jeg smed en status ud til jer, handlede den om en oplevelsesrig udflugt. Selvom den netop afsluttede weekend ikke bød på nogle eventyrlige ekskursioner, så var den alligevel rig på indtryk. Forstanderen af højskolen er nemlig tit herre for specielle arrangementer, og lørdag havde han smidt et ”pole pole (rolig rolig) pool party” ud til tilmelding. Interessen var selvfølgelig enorm, så med habile tømmermænd efter en hård aften der sluttede kl. 5 fredag, blev jeg med røde øjne tvunget op til den sædvanlige skål havregrød med vand, som for mig er obligatorisk hver morgen. Kort efter morgenmaden blev vi hentet i adskillige taxier, og blev fragtet til hvad der til står overraskelse var et luksusresort på ægte Zanzibar-manerer.

Efter vores taxa havde sneglet sig gennem stenrige og bulede grusveje, forbi luksushytter og flot buskads – stod vi pludseligt foran et poolområde, er fik gamle ferie pools til sammenligning at ligne de små cirkelformede bassiner du køber i fætter BR. Få sekunder efter at håndklæderne fint var smidt på de dertilhørende liggestoler, røg jeg med hovedet først i den store pool. Efter en lille svømmetur indtil kanten af poolen, blev jeg mødt af en af hotellets tjenere, og til forhåbentligt stor stolthed fra min far, fik jeg bestilt et vaskeægte piña colada til levering mens jeg lå i poolen. 5 minutter senere, og små 20 kroner fattigere lå jeg på ryggen med en dejlig piña colada og kunne egentligt ikke sætte en finger på noget i dette sekund!

Tiden røg hurtigere end man kunne ane, i takt med de adskillige gin & tonic’s som tilmed blev konsumeret. Udover et poolområde, havde resortet også en fantastisk hyggelig lounge hvor vi fik strukket vores stænger, og tilmed en ”bro” ud til en hyggelig bar, som i aftentimerne var helt fantastisk. Vi betalte ikke noget for selve turen, men fik muligheden for at betale hvad der svarer til kr. 50,00, for et måltid aftensmad. Ingen vidste hvad de gik indtil, men vi blev mødt af et stort tag selv bord af afrikanske delikatesser – som alle var fantastiske, og til dessert var et flot kagebord opsat. Da førnævnte var fortæret, sluttede vi af med en cuba libre (som desværre smagte af blændet romkugle med lime), og 3 drenge og Jeg fortsatte så ”festen” på en bar, hvor St. Patricks Day blev fejret.

Den efterfølgende dag blev blot klaret med en bog og musik i ørene på stranden, og dagen efter tog vi så hul på dykkeruge 2! Det er således i dykkerugerne, at vi er inddelt i to dyk grundet logistikken – og at man så dykker en dag, og har fri i to – og sådan kører det. Fri havde mit hold mandag, og det udnyttede vi til at tage på udflugt nummer to (weeiihuuu). Jeg fik min vilje, da jeg fik overbevist drengene om at med et besøg på ”Zanzibar Butterfly Center” og ”Zala Zala Zoo Park” ville være grundstenene være lagt for en god tur.

En frisk mandag blev annonceret af mit vækkeur kl. 6 dansk tid, og en time senere holde taxaen ude foran skolen – parat til at fragte 5 turisklignende skikkelser rundt og se på dyr. Første stop var Butterfly Center, hvor vi i første omgang blev indvilget i historien for centeret. En ret ”bevægende” historie, da det først og fremmest er et ”non-profil” projekt som er blevet stablet på benene for at skabe arbejdspladser for de lokale, hvilket i den grad er i høj kurs. Man lærer dele af lokalbefolkningen op i at opfostre sommerfuglelarver, og når de bliver til pubber – køber projektet dem, og tjener så penge ved turister og lignende der kommer på rundtur. Overskydende penge går så til bevarelse af skovområder der råder over flotte sommerfuglearter.

Fra historien, og til selve rundturen. Selve indhegningen var af ”net”, og inde i dette område var der et hav af forskellige sommerfuglearter. Jeg så sommerfugle fra hele farve-paletten, og fik også taget et par flotte billeder – som i kan se. Udover sommerfugle, husede centeret også et par bæster af nogle græshopper som i ikke skal snydes for – og hvor en underbo som spiller klaver, er vand i forhold til den lyd som krabaterne udsendte!

Ind i taxaen igen, og videre til den første af to små ”zoologiske haver”. Igen blev vi mødt af en rundviser, der igen gav os en prædiken (ikke i negativ forstand) om at projektet var til for bevarelse af de naturressoucer som Zanzibar råder over. Det skulle derefter vise sig, at østafrikanske zoologiske haver ikke deler mange paraleller med de nordeuropæiske. I stedet for deciderede”burer/indhegninger”, har man blot gravet en cirkel med en diameter på 3 meter, 1 meter ned i jorden – og udenom smidt en ”kant” af cement – som vel også er en meters penge høj. Nede i disse”huller” er der smidt jord, planter, andre nødvendigheder for dyrene og så selvfølgelig det mest essensielle: selve dyrene.

Vi vidste slet ikke hvilke dyr vi gik indtil, men vi dannede et generelt indtryk da han ved første ”stop” hev en vel 3-4 meter lang kvælerslange op. Normalt er jeg ikke ræd for slanger, men det er heller ikke ligefrem en organisme som jeg brænder for at mærke på. Jeg har dog tidligere snakket om, at Afrika gerne skulle flytte grænser for mig – og da jeg pludseligt står med muligheden for at holde det store svin af en slange, griber jeg selvfølgelig muligheden – og mærker få sekunder efter den tunge slange omfavne mine skuldre. Et standhaftigt greb om selve hovedet på slangen var nødvendigt, og man kunne da også i den grad mærke at der blev kæmpet fra slangens side for at komme fri, og havde jeg i et kort sekund sluppet mine kræfter, havde jeg med stor sandsynlighed blevet offer for et regulært hugtande-bid.

Efter ovenstående oplevelse, var jeg ikke til at skyde igennem – og dét sammensat med min faktiske interesse for krybdyr, så var der linet op til en rigtig god rundtur. Næste underjordiske bur indeholder et ordentlig varan, hvis zanzibarianske kælenavn jeg ikke agter at huske. I hvert fald var den ret giftig, og ganske stærk tilmed. Igen forsøgte vores rundviser at få den op, men dette var en timelang kamp. Med blod, sved og tårer fik han til sidst øgle-arten op til fremvisning – og jeg fik fanget den med tungen ude. Forestil jeg tilmed hvordan den både kunne svømme som en fisk, kravle hurtigt og derudover klatre i træer. Vel Zanzibars dyrelivs svar på Cristiano Ronaldo!

Da dette var overstået, var det tid til at se på de lidt mindre vidundere fra dyrelivet. Bestemt var jeg fascineret af kamæleonen, som jeg også fik lov at holde – og som også fik lov til at gå i mit hår. Fascinerende er det først og fremmest, at den som i alle ved kan skifte farve som vi skifter undertøj – men også er dens bevægelse en fornøjelse at iagttage. En biolog ville nok stille store spørgsmålstegn ved den udtalelse, men da jeg/vi ikke er vant til sådanne dyr – er det spændende at se, da kamæleonen har øjne der kan ”dreje” 360 grader, og derfor kan orientere sig bedre end vi mennesker kan.

Dernæst var der en masse små slanger og krybdyr på menuen (iagttagelses-menuen vel og mærke), og ved alle sammen fik vi i begrænset mængde lov til at mærke og holde. Dette gør oplevelsen en del stærkere, når man får lov at holde dyret og mærke bevægelserne. Som sidste stop, fik vi lov at se en lille form for ”havskildpadde” som kunne leve både under vand og på jord – og dernæst en stor landskildpadde, som var virkelig tung! Mange af mine nærmeste ved at skildpadden faktisk har været et af mine yndlingsdyr før i tiden (da man havde yndlingsdyr) – så jeg er stolt og tilfreds over at kunne vise jer hele to billeder hvor jeg holder dem! Efter disse to små parks vi besøgte, steg vi igen ind i taxaen og kørte hjemad efter en formidabel tur. Bestemt viste det mig, at lige præcis små eksotiske dyr tiltaler mig mere. end store antiloper og elefanter, men nu for vi at se – dem skal jeg jo også opleve på vores adventure tur.

Jeg havde i går mit andet sidste dyk, og var på 12 meters dybde. Jeg kan nu med sikkerhed sige at jeg bidt, og at jeg forventer at udvide mit certifikat til ”advanced” som gør at jeg kan komme ned på over 30 meters dybde mod en lille pose penge. Som første trin i dette, skal jeg dog lige bestå første kursus – og dette sker på fredag kl. 7.30 dansk tid, hvor jeg har min eksamen i Padi Open Water Kurset. Såfremt jeg består dette, skal jeg om eftermiddagen selvsamme dag på det afsluttende dyk på 18 meter, hvor jeg får flotte koraler at se. I går så jeg mange flotte fisk, en masse søstjerner og virkelig mange kæmpe store søpindsvin. Når man dykker svæver man ca. 1 meter over bunden (også kaldet neutral opdrift), hvilket føles virkelig befriende. Hjerterytmen forøges dog kraftigt (samt frygten for pludselig synkning), når man svømmer over en hel familie af søpindsvin, der venter på at affyre et arsenal af pigge afsted mod din fine hud. Krydser dog fingre for at jeg ikke får sådan en oplevelse.

Generelt er det ellers bare fantastisk hernede. Vejret er godt, sodavandene er kolde og humøret er højt. I disse dykkeruger er der lidt mere fritid, og der udnytter folk til at rejse på kryds og tværs på øen. På mandag starter vores normale undervisningsuger igen, men så skal vi blot overstå 3 uger, også er det turens højdepunkt i form af 2 ugers adventuretur der venter. Sendte sidste onsdag min kvote 2 ansøgning til journalistik på Roskilde Universitet som jeg håber de tager godt imod. Når jeg engang kommer hjem i midten af juni, skal jeg vente en lille måned på at finde ud af om jeg kommer ind på min drømmeuddannelse! Håber at i alle har det dejligt i Danmark. Jeg savner utrolig meget lakrids og vingummi, så hvis i har en enorm lyst til at sende en pakke herned – så findes muligheden altså! Pole pole allesammen!

Hakuna Matata!

Look at the jungle!

I henhold til sidste blog, har mange af jer nok forhåbningsfulde siddet og håbet på en blog, hvor jeg stolt kunne informere om stadig at være indehaver af topscorertitlen på holdet, men desværre må dette vente til næste gang! Min værelseskammerat var i godt humør - og er nu et lille mål foran mig, men jeg vil gøre alt hvad der står i min magt, for at få ændret på ovenstående situation. For at opveje førnævnte, kan jeg dog med ærefuld stemme oplyse om at jeg blev østafrikansk mester i volleyball forleden - hvilket var et mesterskab holdt på skolen!

Nok om sport og de talrige trofæer, og i stedet hen til det bloggen skal handle om, nemlig den længeventede første udflugt "Blue Safari". En udflugt der skulle vise sig at indeholde en masse fantastiske oplevelser og samtidig skulle sætte mit nyindkøbte kamera på arbejde, forhåbentligt til stor fornøjelse for jer!

Herlighederne havde sit startskud lørdag morgen kl 9, da vi på ægte turistvis blev hentet i små busser - og dernæst kørte Zanzibars landeveje brandvarme, mod destinationen på den nordlige side af ferieøen. En lille time senere stod vi og kiggede ud på to charmerende både, som skulle være vores transportmiddel de næste 7 timer. Efter en gåtur på gammelt koralrev - hvor mine ustyrlig usmarte, men ekstremt funktionelle vandresandaler viste sin sande styrke med en sål jeg næsten tror tåler gåture på de hedeste punkter på de islandske vulkaner. Muligvis en overdrivelse, men imponeret var safarijohn!

Ud i bådene, hvor vi til stor overraskelse skulle sejle i en lille time - før vi ramte første stop på ekskursionen. En lille bitte ø, som udelukkende er "beboelig" når der er lavvande dukkede op langs det paradisblå hav. Ud for øen lå massevis af turister og snorklede - mens turguiderne slog små pavillioner op på landet, og forberedte en lille frugtbuffet. Jeg smed lynhurtigt udstyret på - og hoppede i havet, hvor jeg blev mødt af tallerken-store søstjerner, og søpindsvin på havets bund, hvis "pigge" i hvert fald var en meters penge lange! Op igen, og hen til vores turguide - der nu serverede en helt fantastisk ananas, samt kokosnød og vandmelon - som selvfølgelig også var niveauer over hvad man smager i Danmark.

Da det lille melllemmåltid var overstået, satte vi os på båden igen - og det skulle vise sig at næste højdepunkt var en endnu bedre snorkeloplevelse end fornævnte! Denne gang var det midt i det indiske ocean ankeret blev smidt - og her var søstjernerne byttet ud med karavaner af farvede fisk, der svømmede rundt om en. Igen en fantastisk oplevelse - som udelukkende gør at jeg glæder mig endnu mere til dykningen for alvor tager til - men det hører i mere om.

Vi blev tørre på båden, også var det spisetid! Igen var en ny bountyø holdeplads - og denne gang var den større, og tilmed beboelig under højvande! Vi blev sat på parallelle bænke med bord i mellem - og fik serveret en tiltrængt sodavand, mens vi ventede på "seafood lunch". Zanzibar er kæmpe eksportør af havets vidundere, og det kan man sagtens smage. Vi fik dejlig blæksprutte, krabbe, rejer og tilmed også noget god tunbøf. Da vi troede "festlighederne" var slut, blev nedenstående krabat af en hummer serveret - som også var en gastronomisk nydelse af de store.

Da maden var tygget igennem, kom en lokal forbi og fortalte om de vidundere jeg netop har refereret til. Med sig havde han sine følgesvende i form af to "kokosnødde krabber", som bestemt ikke kan være på en dansk tallerken. Vi iagttog dem i lang tid - og fik endda lov til at holde dem, mens der blev taget billeder. Desværre kom der intet nydeligt billede ud da jeg holde dyret - så i må nøjes med krabben, uden undertegnede.

Da dette var overstået, var det tid til afslapning i en lille times tid før afgang. Det var i dette tidsrum at jeg fandt min nye bedste ven, og fremtidige kæledyr - i form af aben "onko". Onko var en abe, som en af turguiderne havde med - og vi blev lynhurtigt buddies! Med et stykke vandmelon vandt jeg hans tillid, og den næste time sad jeg og legede med ham - helt vildt hyggeligt. Fascinerende at lege med et dyr - som rent motorisk og ”psykisk” minder mest om et menneske - og specielt var det beundringsværdigt da den forsøgte at hive hår af min arm, og undrende så til da den ikke kunne få fat!

Videre fra aben, og til en ny turistattraktion. For på øen hvor vi var - havde man tilfældigvis verdens ældste træ (over 500 år gammelt). Jeg tvivler ekstremt meget på at det er verdens ældste - men flot var det! Og udsigten tilmed, som i ser på det billede jeg fik taget da der i et kort øjeblik gik Bear Grylls i mig, og jeg klatrede op i træet (igen - tak sandaler) og fik taget fotoet.

Efter ovenstående, hoppede vi tilbage i båden - og som det sidste skulle vi snorkle endnu et sted. Denne gang var oplevelsen ikke imponerende - men den kolde dukkert var stadig forfriskende, før den lange hjemtur. 1 times bådtur og 1 times bustur senere var vi hjemme fra den første udflugt, som efterlod mig med en rigtig god fornemmelse før de mange fremtidige af slagsen. En af de store grunde til at jeg valgte dette ophold, var nemlig den fantastiske natur - og dette fik jeg i den grad at mærke denne dejlige lørdag!

Desuden udflugten har ugen stået på introduktion i dykkernes verden. Vi har haft noget teori, og i fredags prøvede jeg for første gang at trække vejret under vand med en regulator, og det var en ubeskrivelig følelse. Glæder mig enormt til at tage rigtigt hul på det, og hvis det tiltaler mig ligeså meget som det gør nu – vil jeg udvide mit dykkerkursus til et Advanced, så jeg kommer ned på små 30 meters dybde!

Om halvandet uge skulle jeg gerne være indehaver af kursusbeviset, og derefter tage vi fat på det normale skema igen, også er der kun 3 uger til den længeventede Adventure Tur. Generelt er tiden hernede pludseligt fløjet afsted – og jeg har nu været her en fjerdedel af tiden. Nyder tiden hernede, men det er faktisk også rart at ”glæde” sig til at komme hjem, så man ikke frygter afrejsedatoen totalt – og ikke kommer hjem til noget som helst. Jeg har trods alt en håndfuld gode kammerater, en dejlig familie og en fantatisk kæreste (som i øvrigt er i New York nu) som venter når jeg kommer hjem!

Så alt i alt, så kører det hernede nu! Hakuna Matata! Og i øvrigt.. Stil mig bare spørgsmål hvis i er interesseret i at vide noget!

How to cut a fish!

Jeg vil starte med at give et fælles undskyld, til alle jer forhåbningsfulde mennesker der søndag aften havde revset Føtex’ hylder for popcorn, sodavand og bordbomber som optakt til mit indlæg om den tur (Blue Safari) jeg skulle på søndag, og som jeg ville skrive et indlæg om. Jeg kom aldrig afsted, men det vil i høre om senere i bloggen.

For at fortsætte fra sidste blog, så vågnede jeg op fredag til en dag i afslapningens tegn. Vi skulle have en enkelt time Swahili, og ellers står fredagene normalt på valgfag – som dog først bliver skudt igang efter vores dykkeruger. Valgfaget er i første omgang Afrikansk Historie (de gamle koloniseringer), og det er jo fantastisk for mig og min interesse for historie. Også fordi jeg ligger med tanken om at sammensætte faget Historie med Journalistik når jeg til sommer skal studere!

Dagen gik som tidligere nævnt med strand og volleyball, og sent på aftenen skulle vi fejre en fødselar på skolen. Det blev en festlig aften, og endte i øvrigt ret sent. Dette kunne mærkes dagen efter, da mit væggeur på værste vis alarmerede mig til morgenmad kl. 8.30, hvilket jeg konsekvent og fuldstændig uden overvejelse kvitterede med et rungende tryk på ”sluk alarm”. I stedet op kl. 11.00 til frokost, hvor menuen stod på afrikanske hotdog – som ikke er dårligt på en dag, hvor gårsdagens øl har sine præg på tilstanden. Derefter skulle tiden blot gå før kl. 15.45, da vi skulle ind på et nærliggende hotel og spise nogle burgere i selskab med noget god fodbold.

Ovenstående skete, og endda i selskab med forstanden for skolen – Jan. Selvsamme Jan fik senere på aftenen ideen om at tage mig og min værelseskammerat med ind til byen for at se nogle gode ”mandesteder” og det udviklede sig til en aften med 20 år gammel whiskey, gentlemanlounge og afrikansk diskotek! Altså en god aften.

Dagen efter var den gyldne dag med Blue Safari, som jeg havde glædet mig meget til. Kom selvfølgelig op til tiden, og fik slæbt mig ind i taxaen kl. 9.00. En time senere holdte vi ud for kysten, hvor den båd der skulle vise os rundt på safarien stod til anker. Det eneste problem var bare at Zanzibar har et noget ujævnt og utroværdigt vejr, og da det den dag regnede voldsomt så arrangørene sig nødsaget til at aflyse turen, og derfor måtte vi en tur hjem, efter at have holdt 1 time med alle leder krydset, i håbet om opklaring af vejret – forgæves! Resten af søndagen stod så blot på afslapning, og igen en god omgang fodbold samt høvdingeboldturnering – hvor undertegnede fik fremvist til gode kastearm (hæhæ).

Mandagen gik med intro til projektarbejde, hvor der dog ikke skete noget nævneværdigt – og det samme med tirsdag (igår), hvor vi fik diskuteret en masse kulturforskelle på Zanzibar. Fra to halvkedelige dage, til i dag – hvor der dog er massere at fortælle om. Sidste uge tog vi hul på faget Miljøkendskab, som, som ordet antyder omhandler alt hvad miljøet hernede angår. I dag skulle vi så på ægte havbiolog maner’ kigge på store fisk, og snakke om hvordan de tilpasser sig miljøet og lignende.

Rent praktisk fik vi to massive tun i hånden, og skulle derefter forsøge at fortælle om det – og senere hen skære dem op. Jeg plejer normalt ikke stå forrest i køen til sådan en opgave, men jeg i Afrika for at prøve mine grænser af – og da jeg havde fået den tanke igennem, tog jeg selvfølgelig kniven i hånden på bestialsk vis. Ud røg fiskens organer, og jeg endte med at fremvise hvad der var i tunens mavesæk – da jeg skar den op, og fandt rester fra en blæksprutte. Nu skal i ikke frygte at jeg får en fremtid som fiskehandler eller lignende, men det var nu ret spændende – og er ret glad for jeg gjorde det.

I aften får vi yderligere information om vores dykkerforløb som starter på lørdag, og som varer 2 uger (ingen undervisning!). Jeg glæder mig enormt meget til at dykke, og kan slet ikke vente til at opleve en hel anden verden under vandet, en den vi er vant til. Da vi skulle herned, skulle vi erhverve os en dykkerbog som skal være læst til på lørdag, og som indeholder små 250 sider. I skrivende stund er jeg på side 108, så jeg skal i den grad tage mig sammen før lørdag – men jeg er bestemt ikke den eneste som mangler, så motivationen skal nok komme. Burde da have læst den før jeg kom herned, men der brugte jeg en del tid på at være sammen med benzi yango!

Jeg er faldet virkelig godt til hernede nu, og begynder at nyde dagene endnu mere. Savnet er stadig rigtig stort, men har nu ændret sig til et mere udholdeligt et! Jeg er lidt presset på tiden, da der starter fodbold mod staff (som jeg fortalte om i sidste uge) om 8 minutter, og jeg skal jo forsvare min plads som topscorer på holdet!

Hakuna Matata!

Projekt indfødt!

Først vil jeg lige smide en sjov opdatering i forbindelse med sidste blog. Der gik knap en dag efter jeg på Steve Irwin manerer roste Afrika for dets respekt for naturen - før jeg kom gående forbi hotellet, og så hvordan hotelejeren med en rive forsøgte at tage livet af den pludseligt meget kendte edderkop. Der er åbenbart grænser for respekten, og for en hotelejer er det nok ikke den bedste indledning til en dansk kernefamilie med to knægte der til daglig løber fra stankelben, at blive mødt af sådan et krabat i indgangen til receptionen - Afrika eller ej!

Tilbage til højskolen og dens lokale engagement! Når jer derhjemme forhåbentlig har læst de sidste blogs - kan det virke som et ferieparadis, hvor vi højrøvet engang om ugen går ned og klikker nogle billeder af nogle lokale, og derefter vender snuden hjem. Det er bestemt ikke tilfældet, tværtimod. Skolen er ikke noget lokalt foretagende - men samarbejdet med de lokale er utroligt velfungerende og i øvrigt ret væsentligt for opholdet.

Først og fremmest kan vi nævne Hands ón Zanzibar. Dette er en gruppe danskere, der ligesom mig har købt et ophold gennem højskolen. I stedet for de 4 måneders decideret højskoleophold, er Hands ón i stedet decideret arbejde med den lokale landsby. De bor så 100 meter fra højskolen, og på denne tur (projektet er anderledes fra hold til hold) skal de undervise de zanzibarianske børn i engelsk. Nu når vi er inde på sproget engelsk, kan jeg ikke være bekendt ikke at nævne hvor imponerende gode de indfødte er til at snakke. Det er en absurd tanke at du kan rejse rundt i civiliserede lande som Frankrig og Spanien og have gedigene problemer med at kommunikere på engelsk - også kan du komme ned til nedbrudte huse, strømsvigtende forhold, generelt dårlige muligheder og alligevel kan 90 % føre en samtale på engelsk. Imponerende!

Det er dog ikke kun deltagerne på Hands ón der får lov at få god samvittighed. Hver mandag har vi projektdag, og her er opmærksomheden på de lokale unge højest på agendaen. Der er flere forskellige projekter, og jeg har allerede bidt mig fast på et. Har nemlig snakket med min lærer om at oprette et lokalt fodboldhold - og træne små forhåbningsfulde knægte i vestens taktiske fodbold. Der er dykning, adventuretur og rejseuge af fremtidige højdepunkter på højskolen - men jeg må indrømme at jeg næsten glæder mig allermest til dette projekt.

Nu når vi alligevel er i fodboldens verden, har vi også et foretagende på skolen. Det er således at der er et "staff" på ca 15 indfødte på hotellet, som rækker alt fra kokke, chauffører og til hotelejer. Hver onsdag samler staff er hold på 11 spillere, og på modsatte side stiller vi 11 elever op for skolen. Fodboldbanen som ligger lige bag skolen, er selvfølgelig afrikansk - og er derfor noget af en oplevelse. Fra vesten er man i bekendt med ét slags underlag på en bane, hvad enten det er græs, grus eller asfalt.  Her har man i stedet rystet posen - så om du løber på græs, sand eller asfalt er ikke til at vide. Af lidt mere eksotiske muligheder, kan der oplyses at chancen for at træde i koekstrementer eller endda blive tacklet af en tidsel på vej mod baglinien er tilstede!

Nok om forholdene, og nok brok - for det er faktisk ret charmerende at spille på sådan en bane. Disse kampe bliver spillet hver onsdag, og derfor stillede vi kampklædte og forventningsfulde op kl 16 i onsdags. Som forberedelse havde en elev og jeg været i byen og købe et sæt hvide og et sæt sorte sportssko - og havde selvfølgelig i den forbindelse byttet skoene rundt, så vi løb rundt med to forskellige farver sko på. For at sætte tingene i relief skal det nævnes at mange fra modsatte hold løb i bare tæer.

Fløjten lød, og fra start af lagde vestens udsendte et hårdt pres. Man skulle tro det var en hvid løgn, men det er fuldstændig sandfærdigt når jeg fortæller at jeg efter ca. 5 minutter snittede et hjørnespark ind, og blev første målscorer for Zanzibar Højskolen Februar 2012!  Kampen tippede frem og tilbage, og af højdepunkter kan jeg stolt informere om at jeg ved 2-2 igen viste min afrikanske form og sparkede bolden ind fladt ude fra feltet. Efter 80 minutter stod kampen 4-4, og kampen skulle derfor afgøres ved straffesparkskonkurrence. Jeg startede festen ved at sparke første spark ind, og da de efterfølgende 3 spark sikkert blev sparket ind - kunne vi hyldes som vindere af første fodboldkamp. Det var virkelig en fed oplevelse at spille kampen, og jeg ser i den grad frem til de mange næste onsdage! Efter kampen kunne vi fortjent tage en dukkert i nedenstaaende strand, som jo er temmelig paradis-agtig!

Generelt har denne uge været meget lovende. Vi har haft kulturforståelse, som er et fag der sætter fokus på de barrierer vi oplever primært mellem muslimer og kristne hernede - og hvordan vi skal møde kulturen hernede. Dagen efter stod programmet på miljøkendskab der som ordet hentyder handler om dyrelivet, plantelivet og i det hele taget naturen hernede. Første dag var faget lidt kedeligt, men jeg er sikker på det bliver interessant når vi skal udforske den fantastiske natur som Zanzibar har. Som sidste store fag havde vi i går selvindsigt som handler om dig som individ. Hvordan du bliver et bedre menneske, og hvordan du arbejder med dig selv på den rigtige måde. Normalt er det en kende for hippieagtigt til mig - men jeg syntes faktisk om det første dag. Hver morgen er der tilmed idræt, og der får vi både dyrket crossfit, spillet volleyball og lavet akrobatiske øvelser! I det store billede er jeg meget fortrøstningsfuld overfor fagene, som alle nok i sidste ende skal blive meget indbringende rent læringsmæssigt.

Udover fagene kører resten af højskolen og rigtig godt. Der er masser af sociale arrangementer - og senere i dag skal vi fejre fødselsdag for en på skolen. Paa soendag skal jeg paa noget der hedder Blue Safari, hvor jeg faar snorklet i det fantastisk hav, skal se verdens stoerste trae og skal spise paa en oe som kun er tilstede naar der er lavvande. Der vil helt sikkert komme en blog angaaende den tur! I forbindelse med den snart obligatoriske status omkring mig rent personligt, er der ikke meget nyt. Nyder det stadig efter omstændighederne  - men kan stadig ofte ikke få tankerne væk hjemmefra, og væk fra min pige som jeg i øvrigt har været sammen med 2 måneder i dag!

Jeg vil nu gå ud og spise noget frokost, og regner tilmed med at skulle spille lidt bordtennis til eftermiddag, som hotellet nemlig har!

Hakuna Matata!