Wednesday, March 7, 2012

How to cut a fish!






Jeg vil starte med at give et fælles undskyld, til alle jer forhåbningsfulde mennesker der søndag aften havde revset Føtex’ hylder for popcorn, sodavand og bordbomber som optakt til mit indlæg om den tur (Blue Safari) jeg skulle på søndag, og som jeg ville skrive et indlæg om. Jeg kom aldrig afsted, men det vil i høre om senere i bloggen.
For at fortsætte fra sidste blog, så vågnede jeg op fredag til en dag i afslapningens tegn. Vi skulle have en enkelt time Swahili, og ellers står fredagene normalt på valgfag – som dog først bliver skudt igang efter vores dykkeruger. Valgfaget er i første omgang Afrikansk Historie (de gamle koloniseringer), og det er jo fantastisk for mig og min interesse for historie. Også fordi jeg ligger med tanken om at sammensætte faget Historie med Journalistik når jeg til sommer skal studere!
Dagen gik som tidligere nævnt med strand og volleyball, og sent på aftenen skulle vi fejre en fødselar på skolen. Det blev en festlig aften, og endte i øvrigt ret sent. Dette kunne mærkes dagen efter, da mit væggeur på værste vis alarmerede mig til morgenmad kl. 8.30, hvilket jeg konsekvent og fuldstændig uden overvejelse kvitterede med et rungende tryk på ”sluk alarm”. I stedet op kl. 11.00 til frokost, hvor menuen stod på afrikanske hotdog – som ikke er dårligt på en dag, hvor gårsdagens øl har sine præg på tilstanden. Derefter skulle tiden blot gå før kl. 15.45, da vi skulle ind på et nærliggende hotel og spise nogle burgere i selskab med noget god fodbold.
Ovenstående skete, og endda i selskab med forstanden for skolen – Jan. Selvsamme Jan fik senere på aftenen ideen om at tage mig og min værelseskammerat med ind til byen for at se nogle gode ”mandesteder” og det udviklede sig til en aften med 20 år gammel whiskey, gentlemanlounge og afrikansk diskotek! Altså en god aften.
Dagen efter var den gyldne dag med Blue Safari, som jeg havde glædet mig meget til. Kom selvfølgelig op til tiden, og fik slæbt mig ind i taxaen kl. 9.00. En time senere holdte vi ud for kysten, hvor den båd der skulle vise os rundt på safarien stod til anker. Det eneste problem var bare at Zanzibar har et noget ujævnt og utroværdigt vejr, og da det den dag regnede voldsomt så arrangørene sig nødsaget til at aflyse turen, og derfor måtte vi en tur hjem, efter at have holdt 1 time med alle leder krydset, i håbet om opklaring af vejret – forgæves! Resten af søndagen stod så blot på afslapning, og igen en god omgang fodbold samt høvdingeboldturnering – hvor undertegnede fik fremvist til gode kastearm (hæhæ).
Mandagen gik med intro til projektarbejde, hvor der dog ikke skete noget nævneværdigt – og det samme med tirsdag (igår), hvor vi fik diskuteret en masse kulturforskelle på Zanzibar. Fra to halvkedelige dage, til i dag – hvor der dog er massere at fortælle om. Sidste uge tog vi hul på faget Miljøkendskab, som, som ordet antyder omhandler alt hvad miljøet hernede angår. I dag skulle vi så på ægte havbiolog maner’ kigge på store fisk, og snakke om hvordan de tilpasser sig miljøet og lignende.
Rent praktisk fik vi to massive tun i hånden, og skulle derefter forsøge at fortælle om det – og senere hen skære dem op. Jeg plejer normalt ikke stå forrest i køen til sådan en opgave, men jeg i Afrika for at prøve mine grænser af – og da jeg havde fået den tanke igennem, tog jeg selvfølgelig kniven i hånden på bestialsk vis. Ud røg fiskens organer, og jeg endte med at fremvise hvad der var i tunens mavesæk – da jeg skar den op, og fandt rester fra en blæksprutte. Nu skal i ikke frygte at jeg får en fremtid som fiskehandler eller lignende, men det var nu ret spændende – og er ret glad for jeg gjorde det.
I aften får vi yderligere information om vores dykkerforløb som starter på lørdag, og som varer 2 uger (ingen undervisning!). Jeg glæder mig enormt meget til at dykke, og kan slet ikke vente til at opleve en hel anden verden under vandet, en den vi er vant til. Da vi skulle herned, skulle vi erhverve os en dykkerbog som skal være læst til på lørdag, og som indeholder små 250 sider. I skrivende stund er jeg på side 108, så jeg skal i den grad tage mig sammen før lørdag – men jeg er bestemt ikke den eneste som mangler, så motivationen skal nok komme. Burde da have læst den før jeg kom herned, men der brugte jeg en del tid på at være sammen med benzi yango!
Jeg er faldet virkelig godt til hernede nu, og begynder at nyde dagene endnu mere. Savnet er stadig rigtig stort, men har nu ændret sig til et mere udholdeligt et! Jeg er lidt presset på tiden, da der starter fodbold mod staff (som jeg fortalte om i sidste uge) om 8 minutter, og jeg skal jo forsvare min plads som topscorer på holdet!
Hakuna Matata!

No comments:

Post a Comment